Kranio sakral terapi

Også kaldet KST, er en meget blid behandlingsform, men absolut ikke mindre effektiv. Selve behandlingen foregår primært på kraniet, men kan have indvirkning på hele kroppen. Der arbejdes blandt andet med centralnervesystemet, hvorved man kan få fat i mange ubalancer i hele systemet.

Kranio sakral terapi er som behandling meget behagelig at modtage, hvor alt foregår med meget rolige og langsomme teknikker, som alle kan tåle. Kroppen bliver meget afslappet, og det kan for mange være svært ikke at “lukke” et øje.

Vores kranie består af rigtig mange knogler, hvor imellem der af forskellige årsager kan opstå spændinger, og som følge heraf kan blod- og nerveforsyninger til og fra hjernen blive påvirket. Under behandlingen arbejdes der med disse spændinger samt spændingerne i muskler, sener og hjernehinder. Som klient er der meget stor forskel på, hvad man mærker, nogle vil ikke umiddelbart mærke noget andet end stor afslappethed. Andre vil have en fornemmelse af, at der bliver rykket rundt på hele kraniet, og den ene oplevelse er ikke mere rigtig end den anden.

Kranio sakral terapi kan afhjælpe:

  • Piskesmæld
  • Hovedpiner
  • Ryg- og nakkesmerter
  • Stress
  • Depression
  • Fordøjelsesproblemer
  • Koncentrationsbesvær
  • Indlæringsproblemer
  • Svimmelhed
  • Anspændthed
  • Øreproblemer / Tinnitus
  • Angst / søvnbesvær / choktilstand

Spændinger og/eller ubalancer i kraniet kan være opstået under fødslen, stamme fra en ulykke, slag i hovedet, ryggen eller korsbenet.

Kranio sakral terapi stammer fra USA, hvor den blev udviklet af en amerikansk læge. I dag er behandlingsformen i USA en vigtig del af lægestudiet. I Danmark er vi ikke helt så langt, men heldigvis vinder det mere frem, da flere opdager, at det er en meget effektiv behandlingsform, især hvor andre behandlingsformer må give op.

Hoved til hale terapi

Kranio = kranie = hoved
Sakral = sacrum = korsben (det nederste af rygsøjlen, der sidder mellem vores hofteben)

Kranio sakral terapi kan derfor oversættes til hoved til hale terapi.

Kranio sakral terapi bruges både som en del af kropsterapien, men i særdeleshed også som selvstændig behandling